Jeg troede, vi var trætte af AI-content. Men passer det egentlig når det kommer til stykket?

Jeg har haft en opfattelse, der kan simplificeres således: Vi gider ikke AI-content.

Og den har været baseret på, at jeg har læst en del med samme hypotese.
Men mest af alt, fordi jeg har sat min egen tykke, lille tommelfinger i skarp træning:

Tydeligt AI-content = scroll videre.

Særligt på LinkedIn bliver jeg virkelig ramt af meget, undskyld sproget, AI-låårt!
Det er primært de samme formuleringer. Dødkedelige tekster med samme opbygning.

Og så er det de der grafikker, som så tydeligt er lavet af ChatGPT …
Og billeder, ofte brugt sammen med jobopslag, hvor en mand med perfekt BMI og usandsynligt symmetrisk ansigt står midt i verdens mest rengjorte fabrik med et påklistret smil, med absurd lige tænder, og et næsten korrekt gengivet logo på sin polo-shirt, der ikke har hverken pletter, folder eller fnuller …

You get the point ..
Jeg får i hvert fald lyst til at gribe strygejernet, sætte fuld knald på både varme og damp og glatte mig selv lidt ud, før jeg stiller mig foran kameraet næste gang …
ellers passer mit let fnulrede look i hvert fald ikke ind i feedet.

Pro-tip-sidespring: Jeg har photoshoppet SÅ mange medarbejder fotos.
Tro mig, der er altid fnuller! Brug fnugrullen først.

Pointen er: I det øjeblik, jeg afkoder det som AI, så mister jeg interessen.

Og fordi jeg jo ejer den evige sandhed, går jeg automatisk ud fra, at alle andre har det på samme måde.

Sådan hænger verden selvfølgelig ikke sammen.
Så nu besluttede jeg mig for at undersøge sagen.

Så hvad gjorde jeg?

Jeg spurgte naturligvis AI.😂

Mere specifikt bad jeg Perplexity finde peer-reviewed videnskabelige undersøgelser fra de seneste år om vores (= ægte menneskers) reaktion på AI-genereret indhold.

Derefter fik jeg en anden AI (ChatGPT) til at tygge sig igennem forskningen, sammenligne resultaterne og forklare mig de dele, der krævede mere end min middelmådige menneskelige intelligens at fatte.

Og så gik jeg selv tilbage til kilderne. Skimmede primært (lad os nu være ærlige, jeg har ikke læste alle studierne fra ende til anden) og fact-checkede de vigtigste pointer.

Det er åbenbart sådan, jeg arbejder nu.

Ironien er til at få øje på. I knoooow!

Men det er faktisk også et meget godt eksempel på, hvordan jeg synes, AI skal bruges.

Den kan vi lige tage op lidt senere i min endeløse strøm af ord.

For først:

Havde jeg ret i min forsimplede antagelse om, at alle andre også automatisk stempler AI-content som “ikke min tid værd?”

Ja … men egentlig mest nej

Der ER dog noget om snakken.

Flere af de undersøgte studier har fundet negative reaktioner fra de mennesker, der er klar over, at AI har været benyttet i produktionen af indhold.

Et stort studie af Carney et al. (2026) sammenholdt data fra mere end én million TikTok-opslag (yes, det er lidt et andet socialt medier end LinkedIn, og vi kan debattere om fundene kan overføres 1:1) med en række kontrollerede eksperimenter med i alt 3.396 deltagere.

Det, som forskerne nåede frem til, var at markering af indhold som AI-genereret var forbundet med lavere engagement + deres eksperimenter understøttede, at selve AI-markeringen kunne reducere lysten til at engagere sig (Carney et al., 2026).

Et andet studie undersøgte specifikt marketingkommunikation.

På tværs af syv tidligere udførte eksperimenter fandt Kirk og Givi (2025), at loyaliteten faldt, når modtagerne troede, at emotionelle marketingbudskaber var skrevet af AI frem for et menneske.

Effekten var væsentligt mindre ved faktuelle budskaber og når AI kun blev brugt til redigering (Kirk & Givi, 2025).

HA!

Jeg havde ret.
I hvert fald når det gælder indhold, der taler til følelserne.

Case closed.
I WIN!

…

Så simpelt er det selvfølgelig ikke.
Verden er sjældent sort-hvid… Det er jo ikke LOTR. Desværre.

Der er et nemmerlig et temmerligt stort MEN

Det meste af den forskning, jeg (jajajaja, Perplextity fandt det først …) har fundet, undersøger nemlig ikke præcis det, jeg oplever, når jeg scroller gennem LinkedIn.

Forskerne undersøger i høj grad, hvad der sker, når mennesker får at vide, at AI har været involveret.
Altså fx når der er noteret i teksten, at det er AI. Eller der bliver placeret et lille AI logo i hjørnet af billede/video.

Det er noget andet end min hypotese: Kan vi selv spotte det klassiske AI-content, OG gider vi det mindre, når vi gør?

Det kan de her undersøgelser ikke rigtig bruges til at dokumentere. Hvis jeg nu skal være helt ærlig.

Og forskningen viser samtidig, at effekten af en AI-markering langt fra er universel.

Li et al. (2025) fandt eksempelvis ingen signifikant hovedeffekt af AI-mærkning på deltagernes vurdering af indholdets troværdighed. Resultaterne varierede derimod blandt andet med deltagernes tidligere erfaring med AI og typen af indhold (Li et al., 2025).

Så i forhold til min oprindelige påstand:

“Vi kan spotte AI-content, og så gider vi det ikke”

… kan jeg altså ikke finde videnskabeligt belæg for at slå fast.

*indsæt upassende ord*.

Min teori holdt kun sådan … halvt. Højest.

MEN!
For der er endnu et herligt lille men!

Det ser ud til at betyde noget,
✨HVAD✨ AI laver

Og lige hér bliver det virkelig interessant for os, der arbejder med marketing.

Gao et al. (2026) gennemførte to eksperimenter med henholdsvis 152 og 186 deltagere (not a lot, I know) og fandt forskellige effekter afhængigt af typen af marketingindhold.

Gao et al. (2026) skelner mellem funktionelt indhold = indhold, der først og fremmest skal informere, løse et problem eller give os brugbar viden, og nydelsesorienteret indhold = indhold, der i højere grad skal underholde, skabe en oplevelse eller vække følelser.

Og nu bliver det interessant:

Når indholdet var funktionelt, kan det have en positiv effekt at fortælle, at AI havde været involveret.

Forskerne peger på, at AI her i højere grad blev opfattet som professionel og objektiv.

Det styrkede det, de kalder kognitiv empati: Altså vores oplevelse af, at indholdet forstår vores behov eller problem og giver os en logisk og brugbar løsning (Gao et al., 2026).

Men når indholdet skulle vække følelser eller skabe en følelsesmæssig forbindelse, skete nærmest det modsatte.

Her svækkede AI-mærkningen den affektive empati = vores evne til faktisk at føle med det, der bliver kommunikeret. Forskerne peger på, at det kan hænge sammen med, at vi er mere skeptiske over for, om AI overhovedet kan have den følelsesmæssige dybde, som budskabet forsøger at formidle (Gao et al., 2026).

Forklaret i menneske-sprog:

Skal du forklare mig, hvordan noget fungerer?
= AI kan sagtens være en styrke.

Skal du få mig til at føle noget?
= Har mennesket en styrke frem for AI.

Og dét begynder at ligne noget, jeg kan genkende.

Og det handler jo i sin essens om, at stille sig selv spørgsmålet:
“Hvad skal jeg bruge AI til?”

For jeg bruger selv AI. Meget.

Se bare på min metode ift. at skrive denne artikel …

Jeg har ingen intentioner om at stille mig op på en moralsk piedestal med min håndskrevne notesbog og fortælle, at rigtige kommunikationsfolk skriver alting selv. Uden undtagelse.

Jeg bruger AI nærmest hver dag.

Jeg bruger det til benarbejdet.

Idégenerering.
Giv mig 20 vinkler. De 17 af dem er formentlig piv-elendige. Men hvis bare én af dem er inspirerende, har jeg noget at bygge ud fra, som jeg måske ikke selv havde overvejet.

Research.
Find forskning (som demonstreret her). Find modargumentet. Find det, jeg har overset.
Jeg bruger AI til at udfordre mig. Jeg vil meget hellere skydes ned af chatten end af mit kloge netværk på LinkedIn.

Analyse.
Læs denne absurdlange rapport og giv mig et recap med de 10 vigtigste pointer. Eller kig statistikken igennem og fortæl mig, hvad jeg skal vide for at løse X-opgave.

(Ærligt: Jeg vil vove den påstand, at jeg læser mere end den gennemsnitlige dansker, men elsker at bruge tiden på skønlitteratur frem for tunge (døøødkedelige) rapporter. Sig endelig til, hvis du gerne vil have en boganbefaling 📖)

Struktur.
Her er alle mine tanker, indtalt som lydklip. Transskriber og lav en naturlig struktur i dem.
Den funktion har jeg faktisk også brugt til de indledende øvelser i udarbejdelsen af denne tekst.

Sparring.
Hvor er mit argument svagt? Hvad ville en kritisk kunde spørge om? Hvad er dine forbedringsforslag?

Interviewforberedelse.
Her er de spørgsmål, jeg selv har listet op, hvad kan jeg med fordel tilføje eller skære væk?

Omskrivning.
Jeg har en frygtelig vane med at konstruere sætninger, der er så ekstermt lange og kringlede, at man skal have madpakke og muligvis sovepose, foruden en ordentlig portion tålmodighed og overbærenhed, med for at komme igennem dem.
Tænker, at min søde, dygtige, journalistuddannede dansklærer i gymnasiet stadig har mareridt om mine stile … Heldigvis fik hun da penge for at læse dem. Det må alt andet lige være en trøst.

Korrektur og kommaer.
Min ubestridte hade-disciplin: Korrekt tegnsætning!
Og ja. ChatGPT sætter sq bedre kommaer end mig 😇

Mockups og visualisering.
Vis mig, hvordan min idé vil se ud, inden jeg bruger tiden på at bygge den ordentligt. Det kunne være en roll-up, plakat, eller andet grafisk fx
Ofte brugt i privaten: Vis mig, hvordan dette rum *indsæt billede af køkken* ville se ud, hvis jeg malede det i denne farve *indsæt farvekode*.
(Nej, det blev ikke i år vi fik et lyserødt køkken…)

Det er alt sammen arbejde, jeg tidligere selv skulle bruge væsentligt længere tid på.

Og dér er AI jo forrygende.

Ny påstand: Det kan koges ned til relationer

Hvis ikke det allerede fremgår tydeligt af ovenstående, så siger jeg det lige her:
AI kan sagtens producere et velformuleret LinkedIn-opslag.

Problemet er ofte, at det lige så godt kunne være skrevet for 4.000 andre virksomheder.

Og her giver forskningen faktisk nogle interessante bud på, hvorfor mennesket stadig betyder noget.
Carney et al. (2026) fandt, at det lavere engagement ved AI-markeret indhold ikke primært kunne forklares med oplevet forskel i kvalitet.
Resultaterne pegede i stedet på en svagere parasocial connection. Fedt udtryk ikk?
Altså den oplevede relation mellem modtageren og personen bag indholdet.

Ja!
Relation!

Forskerne fandt desuden, at modtagernes vurdering af, hvor meget arbejde og menneskelig indsats der var lagt i indholdet, spillede en rolle (Carney et al., 2026).

= Vi kan godt lide, når man har gjort sig umage.
(Ret betryggende, når jeg tænker på hvor lang tid jeg er ved at have brugt på disse skriblerier …)

Kirk og Givi (2025) peger på en anden relevant pointe.

I deres studier blev AI-forfattede emotionelle budskaber oplevet som mindre autentiske, hvilket var med til at forklare den dårligere forbrugerrespons (Kirk & Givi, 2025).

… og det passer faktisk ret godt ned i den oprindelige hypotese.
Og ikke mindst, hvordan jeg selv har det.

Litteratur

Carney, S., Riveros, I., & Tully, S. M. (2026). Made with AI: Consumer engagement with social media containing AI disclosures. Journal of Consumer Research.

Gao, X., Li, W., & Zhao, Y. (2026). Value-dependent and empathy-mediated: How artificial intelligence-generated marketing content influences customer engagement, and when to disclose its origin. Frontiers in Psychology, 16, 1701085.

Kirk, C. P., & Givi, J. (2025). The AI-authorship effect: Understanding authenticity, moral disgust, and consumer responses to AI-generated marketing communications. Journal of Business Research, 186, 114984.

Li, F., Yang, Y., & Yu, G. (2025). Nudging perceived credibility: The impact of AIGC labeling on user distinction of AI-generated content. Emerging Media, 3(2), 275–304.